Praktisk information om Viborg Indoor Golf

Viborg Indoor Golf

Praktisk information

Vi vil gerne give alle den bedst mulige oplevelse hos Viborg Indoor Golf. Derfor har vi samlet lidt praktisk information, som er god at kende inden dit besøg.

Rene køller og jern

Sørg gerne for, at dine køller og jern er rene, inden du går i gang. Jord, sand og snavs kan både påvirke spillet og sætte mærker på simulatorens lærred. Træ-tees er ikke lovlige at benytte.

Brug rene golfbolde

Brug rene og intakte golfbolde uden tuschstreger eller andre ekstra markeringer. Almindelige fabrikslogoer på bolden er naturligvis helt i orden.

Rene sko uden spikes

Medbring rene golf- eller sportssko uden spikes. På den måde hjælper du os med at holde simulatorområderne og gulvene pæne.

Pas godt på udstyret

Vores simulatorer består af avanceret teknologi, så brug dem med almindelig omtanke. Alle slag skal rettes mod det store lærred, og sørg altid for god afstand til de øvrige spillere omkring dig.

Brug den simulator, du har booket

Din booking gælder den valgte simulator. Selvom en anden simulator står ledig, skal spillet foregå i den simulator, du har reserveret.

Hold øje med tiden

Din booking gælder det tidsrum, du har reserveret. Vi anbefaler, at I afslutter spillet et par minutter før tiden, så der er mulighed for at samle udstyr og efterlade området klar til de næste gæster.

Er simulatoren ledig efter din tid, kan du forlænge bookingen via bookingsystemet.

Hvor lang tid skal jeg booke?

Er du i tvivl om, hvor lang tid du skal booke? Det afhænger af, hvor mange I skal spille. Vi anbefaler følgende tidsrum, så I får en god oplevelse på banen.

Antal spillere

Anbefalet tid

1 spiller

60 minutter

2 spillere

120 minutter – 18 huller

3 spillere

150 minutter – 18 huller

4 spillere

180 minutter – 18 huller

4 spillere

210 minutter – 18 huller med god tid


Vores anbefaling:
Book hellere lidt ekstra tid, hvis I gerne vil spille i et afslappet tempo og have plads til både gode slag, hyggesnak og en pause undervejs.

Bemærk, at tiderne er vejledende og afhænger af spillernes niveau og tempo.

Booking og adgang

Du booker din tid online via Trackman. Det er vigtigt, at du downloader appen inden du booker tid. Det kan du nemt gøre her vha. din telefon:

Google Play
App Store

Efter booking modtager du information om adgang til centret og din simulator på mail. Sørg derfor gerne for, at mailadressen på din TrackMan-profil er korrekt.

Ønsker du at ændre eller aflyse din booking, skal det ske via bookingsystemet inden den gældende afbestillingsfrist. Ved rettidig aflysning krediteres beløbet til din bookingkonto og kan bruges til en senere booking.

Mad og drikke

Du er velkommen til at medbringe mad i centret.

Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer i Viborg Indoor Golf. Alle drikkevarer skal købes i baren eller i automaten i centret.

Vis blot ekstra omtanke omkring simulatorernes skærme, computere og øvrige tekniske udstyr.

Låneudstyr

Det er muligt at leje et golfsæt, hvis du ikke har dit eget sæt med. Vi har syv herresæt, to damesæt og ét sæt til venstrehåndede. Der er tale om halve begyndersæt fra Wilson og det koster kr. 100,- pr. sæt at leje. 

Vi anbefaler at man deler et sæt pr. kabine.

Parkering

Der er rigtig gode og gratis parkeringsmuligheder lige ved indgangen til Viborg Indoor Golf.

Hvis teknikken driller

Skulle simulatoren eller teknikken mod forventning drille under dit besøg, er hjælpen ikke langt væk.

Kontakt os på:
Tlf. 29 26 00 67

Så hjælper vi dig videre så hurtigt som muligt.